Den første start

Der sker så meget det første år for Jer som familien og for Jeres barn. Det er faktisk den vildeste motoriske rejse, Jeres barn er på. Tænk at kunne gå fra at være fuldstændig afhængig af jer, til at kunne komme selvstændig omkring på 12 måneder – det imponerer mig hver gang.

For at den motoriske rejse skal bliver så fin som mulig, har jeg i Børneriet forskellige tilbud alt efter Jeres behov – det kan være i Barselsgruppen, individuelt i Børneriet eller hjemme hos Jer.

Barselsgruppe

For Jer der ønsker at mødes i Barselsgruppen røre-høre-gøre motorik med Jeres børn, sammen og samtidig med mig.

Individuelt forløb i Børneriet

For Jer der er lidt usikre på, om Jeres barn har behov for lidt hjælp til at komme videre på sin motoriske rejse, og hvor I vurderer, at det er helt fint at komme på besøg i Børneriet. I Børneriet har jeg forskellige ting, vi kan anvende og prøve af.

Individuelt forløb hjemme hos jer

For Jer der er lidt usikre på om Jeres barn har behov for lidt hjælp til at komme videre på sin motoriske rejse, og hvor det vil være rarest for Jer og Jeres barn, at det foregik i eget hjem.

Besøg i din barselsgruppe

Mit tilbud om at formidle Motorik, med hands-on øvelser hjemme hos Jer udspringer af, at jeg oplever, formidlingen virker bedst sådan.

At den kendte og trygge ramme hjemme, giver et godt udgangspunkt for en fin oplevelse – for alle.

Min erfaring er, at fordi I kender hinanden, kan I nemmere snakke sammen undervejs og også bagefter. For hvad var det liiiige børnefyssen sagde”
Læs mere

“Vi havde besøg af Louise i min mødregruppe, da vores børn var omkring 6 mdr. gamle. Besøget foregik hjemme hos mig og allerede fra starten var Louise enormt dygtig til at skabe en afslappet og hyggelig stemning. Besøget og gennemgangen af vores babyer føltes tryg og til trods for det kaos der er med små børn lykkedes det Louise at få alle babyerne i hænderne. På tværs af mødregruppen gik vi derfra med en masse gode tips og tricks, samt inputs til specifikke øvelser og fokusområder for vores egen baby. Jeg kan virkelig ikke anbefale Louise nok – uanset om det er som individuel behandling eller besøg i mødregruppe. For os har Louise været med til at sikre et godt fysiologisk afsæt for vores søns udvikling.”

Alberte, mor til Karl Bob på 6 mdr.

Kom ned i Børneriet

For Jer der er lidt usikre på, om Jeres barn har behov for lidt hjælp til at komme videre på sin motoriske rejse, og hvor I vurderer, at det er helt fint at komme på besøg i Børneriet, hvor jeg har forskellige ting, vi kan anvende og prøve af.

Den motoriske udvikling kan variere fra baby til baby, og det er som udgangspunkt helt ok!

Det jeg er nysgerrig på er, hvordan dit barns motoriske udvikling har forløbet, for hvordan har det været for dit barn at komme i gang med at bruge og bevæge sin krop.

Louise har løbende fulgt vores dreng i hjemmet i hans første år. Hun har med gode og nemme hverdagsøvelser bidraget til vores søn altid har været yderst veltilfreds og konstant klar på nye motoriske udfordringer. I vil ikke fortryde at få Louise forbi, hermed vores varmeste anbefalinger.”

Sofie, mor til Elliot på 1 år

Jeg kommer hjem til jer

For Jer der er lidt usikre på, om Jeres barn har behov for lidt hjælp til at komme videre på sin motoriske rejse, og det vil være rarest for Jer og Jeres barn, at det foregik i eget hjem.

At være hjemme hos Jer, kan give en helt naturlig ro for dit barn, fordi barnet er i vante omgivelser – men også for dig, som den voksne – fordi du ikke skal ud af døren.

Jeg vil nyde at komme hjem på jeres gulv, og give råd og vejledning ud fra det I omgiver Jer med.

Ofte stillede spørgsmål

Som børnefysioterapeut får jeg ofte en masse spørgsmål, her har jeg samlet dem, som jeg får allermest.

Ligger Børneriet tæt på en station?

Ja det har været vigtigt for mig, at det skal være nemt at komme til Børneriet, så Virum station er 2 min fra Grønnevej 50.

Hvis jeg kommer i bil er der så parkering tæt på?

Jeps, der er P lige uden for lokalerne, 2 timers parkering, og der er ofte en plads.

Hvis jeg har min barnevogn, løbehjul eller cykel med, kan den så stå i tørvejr hvis det regner?

Ja, jeg har en markise, som vil beskytte din barnevogn, løbehjul eller cykel og dig og dit barn kan komme ind i Børneriet uden at blive helt våde.

Har du også åben i weekenden?

JA, det kan jeg have, simpelthen fordi jeg er optaget af at Børneriet er for Børn og Jer som familien, og nogle gange er Weekenden et bedre bud, for at få det hele til at passe med en travl familie uge.

Skal vi deltage som forældre?

Det skal I! I er den vigtigste medspiller for Jeres barn, og for at den træningsleg der foregår i Børneriet, kan blive noget der foregår i mange andre sammenhænge i Jeres hverdag. Kun på den måde vil der ske en forandring. Måden I deltager på, kan vi snakke om undervejs, så det giver mening for Jeres barn og Jer.

Må jeg filme/tage fotos med mobilen undervejs?

Det må du, det kan være rigtig fint for hukommelsen, men ellers er Børneriet Mobilfri zone, simpelthen fordi det vi laver kræver nærvær og nysgerrighed, samvær og samspil – og der er Mobilen, i den sammenhæng, simpelthen ikke en ven.

Arbejder du på briks med de børn der kommer i Børneriet?

Nej det gør jeg faktisk ikke – nogle gange vil det give mening at bruge en briks, men mange gange kan gulvet, eller en madras gøre det ud for det samme. Jeg synes selv. at det er mere indbydende og trygt uden en briks, og det tæller meget for mig i forhold til at skabe den gode legende kontakt til dit barn. Ydermere ser jeg en langt større overføringsværdi til Jeres hjem, når det jeg gør i Børneriet, på gulvet eller en madras, er noget I også kan gøre hjemme hos Jer selv.

Er der noget du mangler svar på?

Du kan altid give mig et kald eller kigge forbi Børneriet, så svarer jeg meget gerne på dine spørgsmål og fortæller mere om hvad det er jeg gør i Børneriet og hvordan jeg kan hjælpe dig og dit barn.