Hej og velkommen i Børneriet

Jeg er Børnefysioterapeut, og jeg hedder Louise Hærvig.

I Børneriet arbejder jeg i børnehøjde ud fra dit barns motoriske udvikling og forudsætninger.

Det der driller for dit barn i adfærd og måske trivsel, kan mange gange hænge sammen med, hvordan og hvor dit barn er i sin motoriske udvikling.

Er det mon motorikken der driller for dit barn?

Når dit barn er et stort børnehavebarn og nærmer sig skolestart, er der oftest forventninger til, at dit barn kan bruge sin krop på en glad måde, men også på en måde der matcher et børnehave liv.

Det betyder helt konkret, at mange hverdagshandlinger bliver øvet: Tage jakke og sko på, vente på tur, forstå at andre kan blive kede af det, spise sin mad til samling, hoppe ned og op, måske cykle eller slå en kolbøtte, bare fordi man har lyst.

Alle børn har lyst til at kunne det hele, alligevel kan det godt være svært.

I Børneriet ser jeg:

Børn hvor netop hverdagshandlinger kræver meget øvelse.
Børn hvis kropsbevidsthed og balance er usikker
Børn der har valgt nogle andre motoriske veje, fordi alt andet er lidt svært.
Børn hvis adfærd bærer præg af forventninger til motorikken, som de ikke kan indfri.

Der kan være flere forklaringer på, hvorfor motorikken driller, men for det barn, hvor der ses vanskeligheder, kan det have stor indflydelse på deres hverdag og almene trivsel.

Louise har løbende fulgt vores dreng i hjemmet i hans første år. Hun har med gode og nemme hverdagsøvelser bidraget til vores søn altid har været yderst veltilfreds og konstant klar på nye motoriske udfordringer. I vil ikke fortryde at få Louise forbi, hermed vores varmeste anbefalinger.”

Sofie, mor til Elliot på 1 år

”Det ligner, at vi bare leger” – og det gør vi også, for sådan foregår træning i Børneriet

Uanset Jeres barns alder, skal jeg og vi skabe et trygt bevægelsesunivers sammen – en tryg ramme, hvor Jeres barn kan vise hvem det er, og hvordan det har det.

I Børneriet er der ribber, madrasser, gynger, utrolig mange bolde, Tumlemøbler og meget mere. Det bliver en del af legetræningen, og hjælper mig til at observere, aktivere, stimulere og analysere Jeres barns bevægemønster lige der, hvor Jeres barn er i sin motoriske udvikling.
For hvordan har kroppens led og muskler det mon?
Hvad vælger dit barn til, og hvad vælger dit barn fra?
Er det sjovt at bevæge sig på mange forskellige måder, eller ses de samme kropslige valg ved forskellige aktiviteter?
Jeg beskriver undervejs hvad jeg ser, hvad jeg gør og hvad I kan gøre derhjemme. Så vi taler sammen, alle sammen, og altid uden at tale henover hovedet på dit barn.

Efter første besøg i Børneriet.

Vi ringes ved – gerne samme dag. Jeg vil her beskrive, mere detaljeret, hvad jeg ser og oplever ud fra et motorisk perspektiv, i relation til barnets alder.
Det videre forløb planlægger vi sammen. Jeg kommer med mit bud, som I kan tage stilling til.

At blive og være dus med sin krop, kropsfornemmelse og kropsformåen er hårdt arbejde, men det er dit barns arbejde. Motorisk udvikling understøttes af motoriske handlinger.

I Børneriet arbejder vi med Hverdagsvaner, der kan blive til Hverdagsmotorik for dit barn. Det er det, dit barn skal bruge sin tid på! Det er vigtigt og nødvendigt – og SÅ dejligt når det lykkedes for dit barn. Dit barn er ved at øve sig på at Bevæge sig Glad gennem livet.

Det er det, jeg i Børneriet kalder BevægeGlæde.

Formular og bestilling

Kr. 825,- pr konsultation/træning
Individuelt forløb i Børneriet

Ofte stillede spørgsmål

Som børnefysioterapeut får jeg ofte en masse spørgsmål. Her har jeg samlet dem som jeg får allermest.

Hvordan starter vi i Børneriet?

Når I har henvendt Jer, på sms, Insta eller hjemmesiden her, glæder jeg mig til, at vi skal tale sammen, så jeg er klar på, hvad der fylder hos jer og for jeres barn.

Hvornår ved vi træningen er slut?

Vi slutter af, sammen, med lidt at drikke og en kiks, for således at indikere at nu er vi færdige hos Louise i Børneriet – nogle gange vil dit barn gerne afsted, andre gange kan det være svært, for ”vi legende jo lige så godt”

Er det nok med en’ gang i Børneriet?

Oftest skal der mere end en’ gang til før dit barn føler sig tryg, og begynder at skabe motoriske ændringer for sig selv – og oftest skal der mere end en’ gang til, førend I som forældre, fornemmer hvor meget I selv kan gøre, med små forandringer og tiltag

Skal vi så komme hver uge i Børneriet?

For nogle børn giver det god mening, for andre giver det mening at ses en gang om måneden – det taler vi om, og får lagt en plan for forløbet.

Er vi som forældre, med til træningen?

I, som de nære voksne, er med hele tiden, for at I kan interagere i samspil og samvær, og se og fornemme hvordan jeres barn reagerer på det jeg gør og siger, den viden er vigtig.

Får mit barn ”BevægelseLektier” med hjem?

Ja, nogle gange vil det føles som ”lektier”, men mest af alt er det motoriske fif, aktiviteter, og lege som I kan gøre sammen, og som vil understøtte den forandring vi gerne skal ser hos jeres barn.

Må jeg filme/tage fotos med mobilen undervejs?

Det må du, det kan være rigtig fint for hukommelsen men ellers er Børneriet Mobilfri zone, simpelthen fordi at det vi laver kræver nærvær og nysgerrighed, samvær og samspil – og der er Mobilen, i den sammenhæng, simpelthen ikke en ven.

Er der noget du mangler svar på?

Du kan altid give mig et kald eller kigge forbi Børneriet, så svarer jeg meget gerne på dine spørgsmål og fortælle mere om hvad det er jeg gør i Børneriet og hvordan jeg kan hjælpe dig og dit barn.